Omsorg, Sundhed og Pædagogik
Har du lyst til et job, hvor du tager dig af andre mennesker - børn, voksne eller ældre? Så prøv at tage et kig på erhvervsuddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik.
Du finder en række erhvervsuddannelser, som giver dig indblik i, hvad der skal til, for at mennesker kan trives, udvikle sig og få en god hverdag. Uanset om du vil arbejde med både børn, voksne, ældre eller syge, så er der gode muligheder inden for dette område.
Du kan blandt andet vælge en social- og sundhedsuddannelse, en pædagogisk assistentuddannelse eller en af uddannelserne til tandklinikassistent, hospitalsteknisk assistent, frisør eller kosmetiker.
Uddannelserne kan føre til arbejde i kommuner, på hospitaler, klinikker, børneinstitutioner eller andre institutioner. De fleste af uddannelserne giver dig også mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse.
Se filmene om frisør-, kosmetiker- og SOSU-uddannelsen herunder
Vær opmærksom på, at billedet linker dig videre til se en video, der afspilles på en platform udenfor Odense Kommunes ansvarsområde, som sandsynligvis indhenter data (cookies) om din adfærd og bruger disse data kommercielt.
Se mere om uddannelserne inden for sundhed, omsorg og pædagogik på Uddannelsenguiden