Spring til indhold

Tankens historie

Læs mere om historien bag ErhvervsTanken og få indsigt i, hvad der sker, når folkeskoleklasser er på besøg

Grøn bjælke
Odense Kommune skabte en digital læringsarena, som med digitale og analoge oplevelser gav appetit på at tage en faglært uddannelse i stedet for gymnasiet. Navnet var Den Grønne Boks.

 

"Jeg synes, det er fantastisk at opleve elevernes glæde og begejstring ved at være i boksen. Her påvirker vi eleverne til at overveje at tage en erhvervsuddannelse ved at give dem oplevelser. Det er meget stærkere end ved normal vejledning i et klasselokale."
 
 
Det sagde boks-koordinator Jørgen B. Jensen, der havde ansvaret for at drive Den Grønne Boks efter åbningen i efteråret 2015. En lang række af folkeskolens ældste klasser havde været igennem et to-timers besøg siden åbningen, og Jørgen B. Jensen havde noget af have sin begejstring i. Han havde selv lavet utallige vejledninger i klasselokalerne som erhvervsvejleder siden starten i 2004.
 
 
I den Grønne Boks blev eleverne guidet igennem via en app på deres egen mobiltelefon. Løbende dukkede der nye opgaver op på appen, som skulle løses forskellige steder i udstillingen. Unge mennesker fra 15 forskellige faguddannelser kunne interviewes på store touchskærme. Lønninger kunne sammenlignes fra fag til fag og skulle videofilmes. Praktikpladser skulle efterforskes. Og så skulle eleverne føle på over 25 fag, der var skjult i kasser over alt i udstillingen. I kasserne var der værktøj og materialer, der pegede på et bestemt fag – en bestemt uddannelse fra mursten og murerfag til sprøjter og SOSU-assistent.
 
 
Om eftermiddagen, når skoleeleverne er gået hjem, så kommer der grupper af unge i 20’erne fra BSF's uddannelsescafeer i boksen. De mere voksne besøgende fik en helt tredje udfordring med et nyt sæt af opgaver.

 

"Konceptet her i Den Grønne Boks er godt tænkt og har allerede nu vist sig at kunne bruges til forskellige målgrupper. Efter årsskiftet vil vi holde forældremøder i boksen og ansætte studentermedhjælpere til offentlig åbning. Mor er jo ofte afgørende for valg af uddannelse, så hende skal vi også have på besøg," siger Jørgen B. Jensen med et smil.
 
 
I foråret 2016 blev pladsen bag rådhuset gravet op og Den Grønne Boks flyttede til en anden central placering ved siden af Odense Banegård.

 

I alt var der 6.858 elever, der har besøgt Den Grønne Boks.

 

I dag er har Den Grønne Boks skiftet navn til ErhvervsTanken og er blevet flyttet til Schacksgade 39 i Odense C. Aktiviteterne i ErhvervsTanken er stadig de samme som i Den Grønne Boks.

 

 

ErhvervsTanken skal nedbryde uddannelsessnobberiet

Se billeder fra aktiviteter i ErhvervsTanken og Den Grønne Boks