Spring til indhold

Er du i tvivl om din uddannelsesvej?

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) hjælper vi dig med at finde den uddannelse, der passer til dig – uanset om du er i gang, har droppet ud eller slet ikke er startet endnu.

Dekorativ

Din UU-vejleder kan hjælpe dig, hvis du fx:

  • Er i tvivl om valg af uddannelse
    Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad du interesserer dig for, og hvilke uddannelser der passer til dine mål og styrker.
  • Er stoppet på en ungdomsuddannelse – eller overvejer at stoppe
    Vi taler med dig om dine grunde og muligheder, og hjælper dig med at finde en ny retning.
  • Vil skifte til en anden uddannelse
    Vi guider dig i, hvordan du skifter, og hvad du skal være opmærksom på.
  • Har brug for ekstra støtte for at gennemføre
    Vi kan hjælpe dig med at få mentorstøtte, SPS (specialpædagogisk støtte) og andre relevante tilbud.
  • Er ny i Odense og har brug for vejledning
    Vi giver dig overblik over lokale tilbud og støttemuligheder.
  • Har spørgsmål om job, uddannelse eller trivsel
    Intet spørgsmål er for stort eller småt – vi er her for dig.

Find din vejleder her

Dekorativ


Hjælp til valg af uddannelse

Det kan være svært at vælge uddannelse – og føles som en stor beslutning. Vi er her for at gøre det lettere.

Vi tilbyder:

  • Overblik over alle ungdomsuddannelser – også dem du måske ikke kender
  • Viden om adgangskrav – fx karakterer, prøver og særlige krav
  • Indblik i jobmuligheder – hvad kan du bruge uddannelsen til bagefter?
  • Kendskab til støtteordninger i Odense Kommune – vi hjælper dig med at søge og få kontakt.

Brug værktøjer fra UddannelsesGuiden - UG.dk:

  • Jobkompasset – opdag job og uddannelser, der passer til dig
  • Retningsviseren – tjek vejen til en bestemt uddannelse
  • Erhvervsuddannelseskortet – find ud af, hvor du kan tage skoledelen af din uddannelse
  • Gymnasiekortet – se, hvor du kan tage din gymnasiale uddannelse
  • Studievælgeren – find ud af, hvad der er vigtigt for dig, når du skal vælge videregående uddannelse
  • Adgangskortet – se, hvilke videregående uddannelser, din ungdomsuddannelse giver adgang til

Har du brug for vejledning om videregående uddannelser?

Vil du vide mere om uddannelser på Syddansk Universitet, VIA University College eller andre videregående uddannelser, skal du kontakte Studievalg Danmark.

Du kan booke en samtale med en vejleder på deres hjemmeside.

Klik her for at gå til Studievalg Danmarks hjemmeside

 

Støttemuligheder – få hjælp til at komme videre

Har du brug for støtte eller vejledning til at komme videre med uddannelse eller job? Her kan du få overblik over dine muligheder og finde den hjælp, der passer til dig - hvad end du står uden for en uddannelse, eller er i gang med en uddannelse.

Læs mere om dine muligheder for støtte


Står du i en svær situation og er nødt til at søge kontanthjælp?

Læs mere om, hvordan vi i UUO kan støtte dig, hvis du står i en situation, hvor du er nødt til at søge kontanthjælp for at forsørge dig selv.


LINK til side om kontanthjælp