Støttemuligheder – få hjælp til at komme videre
Få hjælp og støtte til uddannelse eller job – uanset din situation.
Der findes mange muligheder for støtte – både økonomisk, praktisk og personlig – uanset hvor du står i forhold til uddannelse eller job. På denne side kan du få overblik over de forskellige ordninger og tilbud, der kan hjælpe dig videre.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at tage fat i din uddannelsesvejleder. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til dig.
Find min vejleder
Støtte til dig, der er i gang med en uddannelse
Fokuseret indsats – målrettet støtte til unge i Odense
Fokuseret indsats er et tilbud til unge mellem 15 og 30 år, som har brug for ekstra støtte til at komme videre med uddannelse eller job. Du får op til 5 samtaler med en vejleder, og der er mulighed for at fortsætte i et mentorforløb.
Du får:
- En personlig plan for din vej videre
- Hjælp til at håndtere udfordringer som fravær, trivsel og motivation
- Støtte til kontakt med relevante fagpersoner og tilbud
Vil du vide mere? Tag fat i en medarbejder i Fokuseret Indsats, find kontaktoplysninger her.
Mentorstøtte – personlig hjælp til hverdagen
Mentorstøtte er et tilbud for dig, der har brug for ekstra støtte for at trives på din uddannelse. Du kan enten starte direkte i et mentorforløb, eller starte med et forløb i Fokuseret Indsats og så fortsætte med en mentor.
- Op til 26 ugers støtte
- Samtaler om fx trivsel, fravær, lektier, økonomi og ensomhed
- Hjælp til kontakt med psykolog, læge eller andre fagpersoner
- Du behøver ikke samtykke fra dine forældre
- Samtalerne tæller som godkendt fravær på ungdomsuddannelser
Lyder det som noget for dig? Tag fat i din vejleder.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
SPS står for Specialpædagogisk støtte og er et tilbud til dig, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ordblindhed eller andre udfordringer, som gør det svært at gennemføre en uddannelse.
Du kan få:
- Teknologiske hjælpemidler (fx læse- og skriveværktøjer)
- Støttepersoner på din uddannelse
Vigtigt:
- FSPS kræver dokumentation (fx lægeerklæring eller ordblindetest)
- Du søger via din uddannelsesinstitution – ikke via UUO
- UUO kan hjælpe dig med at komme i gang og forstå processen.
Økonomisk støtte, når du er i gang med en uddannelse
SU - Statens Uddannelsesstøtte
Du kan få SU, hvis:
- du er fyldt 18 år
- du går på en godkendt uddannelse
- du opfylder krav om studieaktivitet
Der findes også SU-lån, som du kan vælge at supplere med, hvis du har brug for ekstra penge.
Ungdomskort – billig transport til uddannelse
Du kan få ungdomskort, hvis:
- Du er mellem 16 og 30 år
- Du er optaget på en godkendt uddannelse
- Du bor i Danmark
For dig der ikke er i uddannelse eller job
Du er altid velkommen til at række ud til din uddannelsesvejleder, hvis du har brug at vide mere om dine muligheder og få hjælp til at finde den rette uddannelsesvej for dig.
Find din vejleder her
Har du overvejet FGU?
FGU står for Forberedende Grunduddannelse, og er en uddannelse for dig, der vil:
- Få styrket dine faglige, sociale og personlige kompetencer
- Tage 9.-10. klasses eksamener i dansk, matematik og engelsk
- Forberede dig til ungdomsuddannelse eller job.
Forløbet varer op til 2 år, og du får vejleder, der følger dig tæt.
- Læs mere om FGU her
- Besøg FGU Fyns hjemmeside her
- Din vejleder kan også fortælle dig mere om FGU - klik her for at finde din vejleder
Står du i en svær situation og er nødt til at søge kontanthjælp?
Vi kan støtte dig, hvis du står i en situation, hvor du er nødt til at søge kontanthjælp for at forsørge dig selv.
Læs mere om vores tilbud om støtte til unge på kontanthjælp