Spring til indhold

For dig der går på en specialskole

Vi hjælper dig med at finde din vej på dine præmisser.

Hvis du går på en specialskole eller i en specialklasse, får du tilknyttet en UU-vejleder, som kender til dine muligheder og behov. Vejledningen tilpasses din livssituation, og vi samarbejder tæt med dine forældre og fagpersoner som socialrådgivere, psykologer og konsulenter.

 

Vejledning i grundskolen – trin for trin

7. klasse

  • UU-vejlederen introducerer dig og din klasse til uddannelsessystemet.
  • Du får præsenteret vejledningsværktøjer, som kan hjælpe dig og dine forældre med at tale dit kommende valg af uddannelse.

 

8. klasse

  • Du arbejder sammen med din uddannelsesvejleder om en vejledningsplan/elevplan.
  • Skolen og vejlederen vurderer, om du har brug for ekstra støtte, når der gives standpunktskarakterer. Her ser de på dine karakterer, fravær og trivsel.
  • Hvis du har brug for en målrettet indsats, bliver du og dine forældre inddraget i dialogen om, hvilke indsatser der kan hjælpe dig bedst.
  • Indsatser kan være faglig støtte, særlige aktiviteter eller individuel vejledning.
  • Du kan komme i praktik – både på en skole eller i en virksomhed. Praktikken tilrettelægges individuelt.

Læs mere om praktik her (link til side om praktik)

9. klasse

  • Du får mindst én individuel vejledningssamtale.
  • Sammen med din vejleder arbejder du med optagelse.dk, som er den hjemmeside, hvor du søger om at komme ind på en uddannelse efter 9. klasse, og din vejledningsplan.
  • Skolen og vejlederen følger op på, om de indsatser, du har fået, stadig er relevante, eller om der skal nye til.
  • Du har mulighed for at komme i en praktik, som tilpasses dine behov og interesser.
  • Du kan også komme i brobygning, hvis din vejleder og dine lærere vurderer, at det vil være gavnligt for dig.

Læs mere om praktik her (link til side om praktik)

Læs mere om specialbrobygning her (link til side om specialbrobygning)

10. klasse

  • Du får mindst en samtale med en vejleder.
  • Du og din vejleder arbejder videre med optagelse.dk, som du skal bruge for at søge ind på en ungdomsuddannelse, og din vejledningsplan.
  • Skolen og vejlederen har fokus på at støtte dig tidligt i skoleåret, hvis du har brug for det.
  • Praktikmulighederne fortsætter og kan være både på andre skoler og i virksomheder.

Hvad skal du efter 9. klasse?

Når du er færdig med at gå i 9. klasse, kan du vælge mellem forskellige uddannelser og skoler.

Din uddannelsesvejleder hjælper dig og dine forældre med at finde ud af, hvilken skole eller uddannelse der passer bedst til dig.

Du er altid velkommen til at kontakte din vejleder:

Find din vejleder her

Klik på den skole eller uddannelse, du gerne vil læse mere om:

  • 10. klasse på en skole i Odense
  • 10. klasse på en efterskole
  • En erhvervsuddannelse
  • Det forberedende grundkursus (fgu)
  • Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu)