Praktik

Overvejer du at komme i praktik, så kan du her læse mere om processen og de muligheder, du har.

Hvis du er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse eller job, kan praktik være med til at gøre dig mere afklaret. Du kan komme i praktik i 8., 9. eller 10. klasse.


Som udgangspunkt skal du selv forsøge at finde en praktikplads, men din UU-vejleder vil hjælpe dig med det administrative arbejde.

 

 

Tag selv kontakt til virksomhederne


Gå ud til virksomhederne og spørg, om de har mulighed for at tage dig i praktik – det gør altid et godt indtryk på praktikværten selv at møde op. Husk at have afklaret hjemmefra, hvorfor du kunne tænke dig at komme i praktik hos netop den virksomhed. Og husk også at have talt med din lærer om, hvornår det passer bedst, at du er væk fra skolen for at være i praktik.


Når det lykkedes dig at få en praktikplads i hus, så få virksomheden til at udfylde praktikaftalen, aflever den til din UU-vejleder, som vil hjælpe dig med det administrative omkring forsikring m.m. Aflevér praktikaftalen i god tid til din UU-vejleder - helst en uge før praktikken begynder.


Du kan finde og printe praktikaftale her, samt læse om Statens forsikringsordning og lovgivning omkring praktik her.

 

 

Stjernepraktik

Enkelte virksomheder har ganske få stjernepraktikpladser for elever i 9. og 10. klasse, som du kan ansøge gennem din UU-vejleder.

 

Der kan være rift om pladserne, og derfor er det ikke sikkert du får en plads første gang du søger. Pladserne fordeles efter lodtrækning.

 

Nedenfor finder du den seddel, som du skal udfylde, hvis du ønsker en stjernepraktikplads.

 

Ønskeseddel til stjernepraktik

 

 

Militærpraktik


Hvis du går i 9. eller 10. klasse, kan du søge om at komme i praktik i militæret.

 

Hvis du ønsker en praktik i militæret, så skal du:

  • gå i 9. eller 10. klasse
  • kunne lide at være fysisk aktiv
  • ikke nødvendigvis være dansk statsborger, men du skal tale og forstå dansk
  • ikke have fysiske skader, fx forstuvede ben, arme osv.
  • ikke have diabetes, epilepsi, hjertefejl, astma eller andre sygdomme, der er medicinkrævende
  • kunne tåle at være hjemmefra i 5 dage


Du skal tale med din vejleder, som hjælper dig med at søge. Læs om hvor, hvornår og hvordan her:

 

 

 

Praktik på det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU


Praktikugen har til formål at give dig et indblik i SDUs naturvidenskabelige uddannelser, og at give et indtryk af, hvordan det er være studerende på SDU. Du vil møde studerende og forskere indenfor de naturvidenskabelige fag, blive undervist, lave eksperimenter og komme på besøg på Fjord & Bæltcentret i Kerteminde.


Du skal gå i 9. eller 10. klasse for at kunne komme i betragtning.


Du kan læse om, hvordan du bliver praktikant på SDU her