Hvordan søger jeg ind på en ungdomsuddannelse? Hvis du er mellem 16 og 19 år og ikke er i gang med nogen uddannelse, skal du selv sørge for at sende en ansøgning til den ungdomsuddannelse, du ønsker at påbegynde. Du kan søge om optagelse på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser på optagelsesportalen. Ansøgningsskemaet kan du også få udleveret hos din UU-vejleder eller ved at henvende dig på den skole, du gerne vil gå på. Begge steder kan du få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet, og her kan du også få lavet en uddannelses-plan, der fremsendes sammen med ansøgningen. Af uddannelsesplanen vil det fremgå, hvilke planer du har omkring din uddannelse, og hvilke mål du har sat dig for din fremtid. Du kan finde din UU-vejleder ved at klikke på dit område på kortet over UUO. (download: ansøgningsskema i pdf-format.) eVejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. eVejledning foregår anonymt. |