Vi ønsker et konstruktivt samarbejde med erhvervslivet!

En vigtig forudsætning for, at de unge kan blive rustet til at møde arbejdsmarkedet, er ikke kun, at de får en uddannelse.

Erfaringer viser, at den største faglige ballast bliver udviklet, når det, der bliver lært i skolen og på uddannelser, forankres i det virkelige liv.

Det er vigtigt, at de unge får lov til at komme ud og prøve kræfter med erhvervslivet i form af forskellige:

  • praktikker 
  • virksomhedsbesøg 
  • besøg af gæstelærere

Erhvervslivet kan på den måde være med til at gøre uddannelsesvalget mere realistisk set i forhold til den unge og samfundet.

Vejledningen på Fyn har traditionelt haft et konstruktivt samarbejde med erhvervslivet. Vi håber fortsat at kunne udvikle samarbejdsrelationerne omkring vejledningsaktiviteterne, så vi derved i fællesskab kan hjælpe de unge til et godt arbejdsliv for den enkelte og samfundet.

Som et redskab i samarbejdet har vi i UUO udarbejdet diverse hæfter og samlet relevante links for vore samarbejdspartnere.

Der er bl.a. tale om et praktikhæfte, der omhandler forskellige former for praktik.

  • Erhvervspraktik
  • §9 stk. 4 - praktik, der bl.a. omhandler, at en teoretisk og praktisk undervisning kan foregå et andet sted end i skolen.
  • Kort beskrivelse af Statens Erstatningsordning i forbindelse med praktik m.m.

Vi ser frem til at få ideer og input fra jer fremover bl.a. i Vejledningsrådet, hvor jeres respektive organisationer er repræsenteret.

UUO . Ørbækvej 100 . 5220 Odense SØ . Tel: 65 51 51 20 . E-mail: uuo@odense.dk . EANNR: 5798006606948