 | 1:2 |  |
Optagelsesprocedure
For at en ung kan blive optaget på en produktionsskole, skal en vejleder i UUO have en samtale med vedkommende.
Ifølge lovbekendtgørelse 673 skal vejledningen i UUO være sektor- og institutionsuafhængig.
Det betyder, at vi informerer den unge om produktionsskoletilbudet, og at vi foretager samtalen på vores kontor, hvis ikke andet er aftalt.
I løbet af samtalen skal vi som vejledere afdække, hvorvidt den unge tilhører målgruppen. Betingelserne er:
- Den unge må ikke være fyldt 25 år
- Den unge må ikke have gennemført en ungdomsuddannelse eller have forudsætninger for at påbegynde en uddannelse
- Den unge skal have opfyldt sin undervisningspligt
Efter samtalen udfærdiges et vurderingsskema. Hvis den unge tilhører målgruppen skal den unge medbringe vurderingsskemaet til den skole, vedkommende ønsker optagelse på.
Vurderingsskemaet er gyldigt i ½ år efter udstedelsen og kan benyttes på alle landets produktionsskoler.
Hvorvidt den unge optages, er produktionsskolens afgørelse.
 | 1:2 |  |