Alle elever, der har valgt at gå i 10. klasse, skal i brobygning i minimum 1 uge - ofte vil brobygningen være 2 uger. Det skal være to uddannelser, hvoraf den ene skal være rettet mod en erhvervsuddannelse, herunder HTX og HHX. Eleverne kan ikke komme på både STX og HF.

Eleverne skal af sted i efteråret i 10. klasse.

Alle elever i klassen er som udgangspunkt af sted samtidig, men specielle forhold kan gøre, at enkelte elever kommer af sted på et andet tidspunkt end de øvrige elever i klassen.

De elever der efter brobygningsforløbet stadig er i tivvl om valg af uddannelse, kan komme i brobygning/uddannelsesrettet praktik op til 4 uger mere. Det kan ikke være til STX / HF. Denne del er individuel, og eleven kommer af sted, når skolen /UUO-vejlederen vurderer, det passer i forhold til skolens øvrige aktiviteter.

Ungdomsuddannelserne er ansvarlige for indholdet af brobygningsforløbene. Nærmere beskrivelse af forløbene på www.uuo.dk eller www.brobygning.net under den enkelte uddannelse.

 Hvis der er tvivlsspørgsmål kan man spørge UUO-vejlederen, der er tilknyttet skolen.

Skolen forbereder og efterbehandler brobygningen, som en del af undervisningen i 10. klasse. Hvis der fremkommer specielle forhold ved efterbehandlingen, giver skolen besked til ungdomsuddannelsen og orienterer samtidig UUO-vejlederen.

UUO-vejlederen hjælper med tilmelding på www.brobygning.net

UUO betaler udgifter i forbindelse med transport efter gældende regler.

 

 
 
 
UUO . Ørbækvej 100 . 5220 Odense SØ . Tel: 65 51 51 20 . E-mail: uuo@odense.dk . EANNR: 5798006606948