Alle elever i 8. klasse tilbydes introduktionskursus på ungdomsuddannelser. UUO anbefaler, at eleverne benytter sig af tilbuddet. Eleverne besøger 2 ungdomsuddannelser. Eleverne kommer på hold med elever fra andre skoler. Formålet med besøgene er at give eleverne kendskab til 2 ungdomsuddannelser efter eget ønske. Undervisningen er både teoretisk og praktisk og skal give eleverne et indtryk af uddannelsen. Ungdomsuddannelserne er ansvarlige for indholdet af introduktionskurserne. Nærmere beskrivelse af forløbene på www.uuo.dk eller www.brobygning.net under den enkelte uddannelse. Forberedelse og efterbehandling sker i elevernes egen klasse. Besøgene er brikker til arbejdet med den enkelte elevs uddannelsesplan i 8. klasse og en hjælp til valg af ungdomsuddannelse. UUO-vejlederen hjælper eleven med tilmelding. Udgifter i forbindelse med transport dækkes af elevens skole/kommune. |